December

15

Tidligt ude med sommerdæk

Nyt sommerdækDu tænker måske, at det er lidt mærkeligt at tale om sommerdæk her midt om vinteren. Jeg indrømmer det gerne. De fleste bilejere, inklusiv mig selv, har først fundet vinterdækkene frem inden for den sidste måned. Alligvel kan jeg ikke lade være med at fortælle om det scoop, vi lavede i fredags hos min mekaniker. Vi har netop købt en ekstra bil, da min mand har fået job en halv times kørsel fra vores hjem. Det er en gammel spand af en Opel, der i den grad trænger til nye dæk. Det betød, at vi faktisk  skulle ud og investere i både sommer- og vinterdæk i år. En dyrere investering end selv bilen! Men, men, men. Mekanikere er heldigvis venlige mennesker – eller det er vores i hvert fald. Han havde nogle sommerdæk, som vi kunne få med til halv pris, hvis vi købte fire nye vinterdæk. Sommerdækkene var næsten ubrugte, så det var en fed handel. Vi fik desuden rabat på vinterdækkene, så det var to glade bilejere, der kørte hjem fra mekanikeren den dag.

Vi havde egentlig besluttet os for at købe sommerdæk online, da de ofte kan fåes meget billigere der. I vores tilfælde er jeg dog glad for, at vi svingede forbi forhandleren i fredags. Så hvis du stadig ikke har fået vinterdækkene på eller først skal us at købe dem, kan du måske stadig nå at lave en god handel med din mekaniker. Det er i hvert fald et forsøg værd.

Til de interesserede kan i finde en test af sommerdæk her.

RSS Feed

« | »